Starten på noget nyt

BORN+ tilbyder private jordemoderydelser på Bornholm. Bag BORN+ står jordemoder Rikke Albæk.

BORN+ tilbyder udover jordemoderydelserne også behandlinger med Rudolph Care-produkter og salg af et specialudvalg af Rudolph Care's produkter, der er meget velegnet til gravide og børn.

Rikke-2.jpg

Du kender helt sikkert ordet honeymoon. Men hvad med det noget nyere ord babymoon? Rejsen, som flere kæreste- eller ægtepar tager på under graviditeten, og som hitter ret meget lige nu. I England forventer en tredjedel af de par, der venter barn, at tage på babymoon, viser en undersøgelse fra den britiske nyhedsavis Daily Mail. Trenden er opstået i takt med, at mange kendisser har vist muffinmaven på stranden eller på de sociale medier (Instagram mv.), og her har mange kommende forældre nu valgt at følge trop.

Nu vil BORN+ gøre det attraktivt at afholde babymoon på Bornholm. Man behøver nemlig ikke rejse langt væk for at tage på babymoon. Men hvorfor vælger flere og flere at bruge den sidste tid før fødslen på at tage på babymoon? Måske fordi det er en oplagt lejlighed til at kombinere afslapning, wellness og forkælelse inden fødslen, og inden forældreskabet melder sin ankomst. At lukke sig inde i en graviditets- og barselsboble kan være tiltrængt i en nogen gange lidt for travl hverdag. Hverdagen brydes med en miniferie, hvor batterierne lades op og parret forkæler hinanden og sig selv. Tid til ro, fordybelse i graviditeten og hinanden inden 2 bliver til 3 eller 3 til 4 eller....

 

Bornholm er nu et oplagt valg som din/jeres babymoon-destination. Samtidig med opholdet på Bornholm kan du/I booke tid hos BORN+ til jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse, graviditets- og efterfødselsmassage. På den måde kan I nyde det "hippe" Bornholm med de smukke strande og klipper samtidig med, at du/I kan forberede jer sammen til den kommende fødsel. 

Jeg startede BORN+ i slutningen af 2016, da jeg ønskede at give gravide og kommende forældre den bedste start på forældreskabet. En god forberedelse til fødslen, amningen og til tiden lige efter fødslen giver ro og tryghed. Hos BORN+ er der ro og tid til dit/Jeres behov. Tid til spørgsmål, grundig undersøgelse og forberedelse. Samtidig ønsker jeg at give dig/Jer et frirum til selvforkælelse på Bornholm. 

Nyd en afslappende graviditetsmassage eller forær en omgang til din gravide kæreste. Nyd øens natur, kultur og madoplevelser. Der er også rigtig gode muligheder for at dyrke motion, mens I opholder jer her på øen. 

Tjek fx. www.bornholm.info for alle de mange muligheder. 

Dyrk hinanden, roen, barselboblen, graviditeten og få samtidig jordemoderfaglig rådgivning og undervisning, så I trygt kan gå fødslen i møde. 

Når du/I bestiller individuel fødselsforberedelse hos BORN+, har du/I automatisk en "hotline", hvor du/I kan kontakte mig på telefon (dagtid) eller email indtil fødslen. Jeg vil som oftest kunne besvare dit/Jeres opkald indenfor kort tid og senest indenfor 1-2 dage.

Jeg har igennem de seneste år kunne se et stigende behov for en kontakt med privatpraktiserende jordemødre. Nogle vælger helt at fravælge det offentlige tilbud, mens andre vælger en privat jordemoder som et supplement til det offentlige tilbud. Det er dit/Jeres valg. Det vigtigste for mig er, at du/I får lige præcis det, der skal til, for at skabe tryghed og sikkerhed for, at du/I får den bedste graviditet, fødsel og efterfødselsperiode. 

Med BORN+ er der nu mulighed for at få jordemoderkontrol, fødselsforberedelse, graviditet og efterfødselsmassage på skønne Bornholm. Reserver et par dage eller en weekend i kalenderen og hold babymoon på Bornholm. Jeg glæder mig til at byde dig/Jer velkommen på øen. 

Mini-bibliotek - udlån af bøger

Hos BORN+ er der et udvalg af bøger om graviditet, familiedannelse, sund kost, motion, amning, jordemoderfortællinger, kejsersnit, hjemmefødsler, m.m.

Der kommer jævnligt nye bøger til BORN+, når der udkommer relevant materiale inden for området.

Når du er kunde hos BORN+, er du velkommen til at låne bøger af BORN+. Du skriver dig bare på udlånslisten, og jeg forventer, at du afleverer bogen tilbage efter ca. 14 dage.

Inspirationsoplæg

Der vil hos BORN+ med jævne mellemrum være oplæg fra spændende og dygtige konsulenter, som behandler emner, der er relevante for gravide, kommende fædre, og nybagte familier. Følg med her på hjemmesiden.