5_Maria Vatne.jpg

Ydelser og priser hos BORN+

Fødselsforberedelse for par

Fødselsforberedelse af 3 timers varighed for par. Fødselsforberedelsen omhandler emner som:

  • Gener i slutningen af graviditeten, herunder søvn, uro, bekymringer, spænding, ødemer, bevægelse, mm.
  • Fødslens faser lige fra de første tiltagende plukkeveer i modningsfasen til moderkagen er født.
  • Smertelindring under fødslen. Både den medicinske del og den naturlige.
  • Den normale fødsel men også den komplicerede fødsel introduceres i forberedelsen. 
  • Vejrtrækningen.
  • Partnerens rolle under fødslen. Samarbejde, opmuntring og hvordan partneren tager vare på både sig selv og den fødende. 
  • Det nyfødte barn. 
  • Amning.
  • De første dage efter fødslen.
  • Og meget, meget mere. Fif og praktiske forberedelser, der giver tryghed både før, under og efter fødslen. 

Hvis du/I ved, at fødslen skal foregå ved kejsersnit, så vil det selvfølgelig være det, I bliver forberedt på. 

Når du/I booker fødselsforberedelse, er I meget velkommen til at skrive til mig, om der er noget særligt, som I vil have viden om. Så vil jeg tilpasse forberedelsen specifikt til netop Jeres behov. 

Det kan også være, at du/I har behov for at snakke en tidligere fødsel igennem. Hvis dette er tilfældet, så kan det være en god idé at afsætte lidt ekstra tid til dette først. 

Jeg anbefaler, at fødselsforberedelsen ligger efter den 30. graviditetsuge. Her begynder de fleste par nemlig at tænke lidt mere over den kommende fødsel, men det kan også sagtens foregå før, hvis det passer bedre med Jeres kalender.

Efter fødselsforberedelsen har I en gratis "hotline" indtil fødslen, hvor I kan kontakte mig med spørgsmål, bekymringer eller andet. Jeg vil som oftest kunne besvare Jeres mails indenfor 1-2 dage. 

Tid: Når det passer ind i Jeres kalender.

Pris: 2.000 kr. pr. par.


 

 

40_maria vatne.jpg

Graviditets- og efterfødselsmassage

Acai Organic Mama Care

Hos BORN+ udføres Rudolph Care's unikke signaturbehandling 'Acai Organic Mama Care'. Behandlingen er udviklet i et samarbejde mellem en fysioterapeut og en jordemoder for at imødekomme de specielle behov, som kroppen har under en graviditet. Behandlingen udføres på en specialdesignet briks, hvor der er god plads til din gravide mave.

Denne graviditets- og efterfødselsmassage er en helt fantastisk mulighed for at forkæle den gravide krop og sind. Massagen afspænder og afstresser kroppen. De nærende olier og cremer vil nænsomt men effektivt øge hudens smidighed, blødhed og fasthed, mens sanserne forkæles med blide dufttoner. Det er både en fysisk og sanselig oplevelse at nyde denne behandling. Oxytocin er vores lykke og kærlighedshormon. Under behandlingen arbejdes der for at stimulere udskillelsen af Oxytocin. Det sker med berøring og strygninger på kroppen i trygge rammer. Under en fødsel udskilles der rigtig meget Oxytocin, og det styrker blandt andet båndet mellem mor og barn. Det øger evnen til at give omsorg og nærvær. 

'Acai Organic Mama Care'-behandlingen er en total forkælelsesbehandling til dig selv eller måske, hvis du er heldig at få den som en gave fra din kæreste eller dine veninder. 

Rudolph Care's produkter er ren og bæredygtig luksus! Se www.Rudolphcare.dk

Tid: Når det passer dig.

Behandlingen anbefales først efter 30. graviditetsuge, og udføres ikke før 12. uge.

Behandlingen tilbydes også som efterfødselsmassage, hvor kroppen også kan trænge til omsorg, kærlig pleje og forkælelse. 

Varighed: 90 min. 

Pris: 1.000,- kr.

 


BORN+ Graviditets- og efterfødselsmassage

Denne massage er en blid massage, hvor den gravide krop forkæles med strygninger og tryk, der hvor den særligt er udfordret i graviditeten. Behandlingen udføres på en specialdesignet briks, hvor der er god plads til din gravide mave.

Den anbefales fra uge 30 og udføres ikke før uge 12. Giv dig selv en times 'feel good' massage, hvor kroppen forkæles, eller forær den til en, som du har kær. Det er også en oplagt idé til et baby shower.

Varighed: 60 minutter.

Pris: 500 kr.

Du kan med fordel købe et 3-turskort til en pris på 1.300 kr. Så kan du fordele massagen til de dage, hvor du har mest behov i graviditeten. Skulle du ikke nå at bruge alle tre gange inden fødslen, kan du i stedet få en omgang efterfødselsmassage.



Jordemoderkonsultation

Der er god tid i BORN+ jordemoderkonsultation.

God tid til at blive informeret og vejledt i forhold til det, der optager dig netop lige nu, samt i forhold til hvor langt du er i din graviditet. Hvis du har født før, kan det være, du har brug for at få snakket den tidligere fødsel igennem. Vi kan også sætte nogle ønsker sammen til din kommende fødsel. Vejledning i kost, motion, bevægelse, m.m.

Derudover vil enhver konsultation indeholde:

  • Undersøgelse af hvordan baby ligger i maven. Fosterskøn (hvor meget vejer baby ca. lige nu).
  • Maven måles (symfyse-fundus mål).
  • Din urin bliver undersøgt for bl.a sukker og protein.
  • Dit blodtryk måles.
  • Der lyttes på baby's hjertelyd.
  • Vi snakker om de emner, der fylder hos dig. Det kan være alt fra graviditetsgener, samliv, parforhold, forældreskab, fødsel m.m.
  • Hvis du er tæt på terminen og ønsker hindeløsning, kan dette også gøres i konsultationen, hvis de fysiske forhold er til det.

Din partner eller anden pårørende er mere end velkommen til at deltage i konsultationen, og han/hun er også velkommen til at bringe emner/spørgsmål frem under konsultationen.

Medbring din vandrejournal, da jeg noterer undersøgelsen her.

Inden du kommer, vil jeg bede om få oplysninger vedr. dit helbred og graviditet. Ligeledes skal jeg i henhold til sundhedsloven bruge dit navn, adresse, telefonnr. og CPR nr.

Der vil være kaffe/te og vand.

Varighed: 60 min.

Pris: 500 kr.


Gavekort

Hos BORN+ kan du købe gavekort. Skriv en e-mail om, hvilket beløb der skal stå på gavekortet, samt hvem der er den heldige modtager af gavekortet.

Så sender jeg dig gavekortet pr. e-mail, og du kan så printe gavekortet ud. Du er selvfølgelig også velkommen til selv at komme forbi BORN+ og få gavekort udleveret i stedet for.


Betaling

Al betaling for ydelser eller produkter hos BORN+ kan klares ved enten MobilePay eller netbank.

 


Annullering af aftale

Af hensyn til planlægning af arbejdet i BORN+, skal afbud til bestilte tider meddeles senest 24 timer før. Ved senere afbud faktureres kunden 50% af den givne pris for ydelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skærmbillede 2017-10-23 kl. 23.22.35.png

 

 

Sygeforsikringen "danmark" giver tilskud til konsultationer hos privatpraktiserende autoriseret jordemoder. Læs mere om "danmarks" takster til jordemoder her